Med bagagen fuld af oplysninger om Zimbabwe - et land med store politiske, saavel som oekonomiske problemer, blev vi ikke overraskede da vi landede i Harare Airport. Tomme hylder, store Mugabeportraetter og fattige mennesker i gaderne moedte os.
Vi fik hurtigt det indtryg at dette er et land hvor man boer vare sin mund, gemme kameraret vaek og hvor man ikke boer gaa paa egen haand efter moerkets frembrud. Fornemmelsen af et politisk jerngreb ramte os.
"This is not good enough", er dagsordenens slogan, og samtidig forbrydelsen for WOZA (Woman of Zimbabwe), der kaemper for en ny grundlov, lige rettigheder, uddanelse for alle - og konstant bliver anholdt for samme! "WOZA is the enemy of the state" som de sagde.
"Give us a right to speak without being harazed", med disse ord opsummerer Jenny Wiliams, formand for WOZA, Radio Dialogues vision.
Radio Dialogue er en gruppe unge mennesker med et faelles projekt: at lave radio fra unge til unge. Deres gaa-paa-mod er imponerende. Selvom de ikke har licens, og derved ikke kan sende direkte, ligger de alle kraefter i projektet. Maaske er dette ogsaa en motiverende faktor og et opgoer mod den manglende ytringsfrihed!
Vi fik muligheden for at moede endnu en Zimbabwiansk ildsjael, kunstneren Owen Maseku. Hans udstilling om Gukurehundi, masakren paa minioritetsfolket ndebele i 1980'erne (endnu ikke off. anerkendt), naaede at vaere aaben i 24 timer foer politiet censurerede den og anholdte Owen Maseku.
Alle disse moeder praegede vores forste moede med landet. Fra at vaeret et lukket land med faa ressourcer forlod vi Zimbabwe med et samlet billede af et land med en spirende demokratisk og staerk befolkning.
Skevet af: Marie, Pil og Stinne
Ingen kommentarer:
Send en kommentar